... skoven for bar stiklinger

Natterejsen

Nu falder natten mørk og fredfyldt og mørk og ... ja... fredfyldt. Det er nu vi veksler ro for søvn. Det kan til tider virke mere tiltrængt efter den heksekeddel vi kalder dagligdag.

Jeg har svoret overfor mig selv, for evigt at lægge ordet trummerum bag mig - og det ser ud til at jeg sejrer mig selv til døde.

Folk, der gerne vil vide om efterskolen må nærmest møde op for at se selv - for der er ingen tid til at svare ordentligt. Eller de kan åbne for TV2, der har valgt at gøre os til deres darling. Når man er ved at løbe tør for frie pladser er det tydeligvis langt lettere at få pressedækning.

Viking-Con har besluttet sig til at bruge tre forskellige scenarier på con'en, hyggecon kommer sidst på efterårsferien, og sommercon'en som jeg så modigt annoncerede har der slet ikke været tid til at opdyrke.

Århus får en middelalderfestival næste år og for en gangs skyld med deltagelse fra indvandrergrupper - og så mig, der er shanghajet til en bestyrelsespost.

I det hele taget er der så meget grøde, at man knap kan se skoven for bar stiklinger.

Hvis det her betyder noget - bortset fra, at jeg har brug for at lufte mit tastatur, så er det vel: "Kom an! Kom med! Det er sjovere på den måde."

SolConnens Hof

Nu har jeg brugt de sidste tre timer på at lave små rettelser og korrigere 3 læreres løntimeskemaer - #%*** overenskomster. Det står mere og mere klart, at jeg aldrig vil få tid til alle de sjove ting - i hvert fald ikke i god tid.

Inspireret af Lars' oplæg om at smide kiosken ud, vil jeg gerne appellere til alle om at komme med forslag til, hvordan SolConnen kan finde sin egen positive identitet.

Hvilke elementer vil være spændende at få ind? Hvad kan vi godt undvære fra de traditionelle arrangementer?


Til de nysgerrige (altså om Østerskov) kan jeg sige, at vi har bevæget os ind i den fase, hvor konsulenter, sælgere og håndværkere som hajer, der har lugtet blod, glubsk kaster sig over vores oprettelses- og driftbudget med skråsikre udtalelser om, hvad man ikke KAN undvære.
Problemet er jo, at nogen af dem faktisk kan skaffe en besparelse i forhold til, hvad man ellers ville have gjort, nogen har et krav på ens tid af juridiske årsager og påpegede mangler er faktisk uopsættelige. Men hvis de alle har ret, går vi fallit omkring første september.

Lige nu ville jeg meget hellere bruge et år på at pusle med SolConnen...

Convictions of a mythonaut

Sommercon 2007

Så må vi jo til det. Svar til Mette og tilbud til Lars - og oplæg til alle.

Østerskov Efterskole indbyder med bestyrelsens godkendelse til sommercon 2007 - et sted mellem 23/6 og 1/7. Vi har faktisk haft det på tegnebordet i et halvt års tid, men jeg havde ikke regnet med at det var nu, det skulle luftes.

Den oprindelige idé er, at åbne skolen for rollespillende gæster i en hel uge. Tilbyde indkvartering i familierum, 4-sengsværelser eller sove-i-lag-rum (alt efter økonomisk formåen) - og så tilbyde et program, der samlede årets bedste takter op. Der er jo så heller ingen, der siger, at man behøver være med en hel uge, hvis det organiseres tematisk, kan det jo stilfærdigt bevæge sig fra det intellektuelle til det mere folkelige fra den ene weekend til den anden.

Professionelt rollespil

Efter at have siddet det meste af aftenen og lavet regneark, der skal beregne prisen for at afholde spilrelaterede arrangementer på efterskolen, har professionelt rollespil fået en helt anden lyd.

Der var engang i den dunkle fortid, hvor vi troede, at professionelt rollespil ville være verdensmesterskabet i AD&D 1st edition, eller det engelske Treasure Traps forjættende Benson&Hedges turnering i live rollespil. Der var også den tid, hvor man troede, at man kunne leve af at skrive rollespil.

Det ser bare ud til, at de, der lever af rollespil lever af spin-off værdierne.

Nogen lever mere eller mindre af at bruge hobbyen til at aktivere børn.
Nogen inspirerer erhvervslivets forskellige sider og giver dem ny indfaldsvinkler.
Og som sidste skud på stammen er vi nu en gruppe, der laver skole, og forsøger at gøre det lidt sjovere ved at være rollespillernes kursus- og kongrescenter.

Måske er det en bedre skæbne, end hvis vi havde professionaliseret os som en sportsgren og været afhængige af medier, annoncer/sponsorer og stjernestøv.

De første usikre skridt

Iacta alea est.

Tryggevælde Å kildrer mig om anklerne, og med en bug, der stedse bedre emulerer mit dramatiske forbillede, bevæger jeg mig ind i cyberkongens land.

Måske fordi jeg er på et punkt, hvor jeg krydser så mange vadesteder på en gang, at det kan være ligegyldigt, om jeg kaster mig ud i bloggeriet uden at have overvejet fornuften i projektet.

I den kommende tid, vil jeg formodentlig pensle mine ombygningsfrustrationer på efterskolen ud, men jeg håber også at få luftet mine scenarieideer og tale ud om de større live-events.

Rollespil i natkirken

Der er altid noget nyt. For 1½ uge siden (det er 3. og 4. tirsdag i måneden kl. 17.00) var jeg til rollespil i natkirken. Jeg tror jeg har spillet med en pæn procentdel af landets rollespillere, og endnu større andel af de Københavnske. Alligevel lykkedes det natkirkens In-crowd In Nomine scenarie at samle en gruppe, hvoraf jeg kendte 0 deltagere.

Det er en fed følelse, at kaste sig ud i et in-crowd scenarie, hvor du ikke kender nogen. Du har naturligvis set et par ansigter ved briefingen, men du ved ikke, hvem de spiller og hvad de står for. Og så kender du naturligvis den anden nytilkomne, som du har fælles opgave med fra starten.

Når man går ind på Café K er det naturligvis mere "hip hurra kristent" end ildevarslende dæmonisk, men hvem af de sagte talende i lokalet er der for den fælles bordbøn og aftensmad, og hvem er der faktisk i en dunkel rollespilsplan? Først når du har passeret fyren i den lidt for påfaldende frakke på gaden tre gange, føler man sig helt sikker på, at han er del af historien og ikke bare en eccentrisk forbipasserende.

Så er det desuden også et kick, at spille In Nomine i en kirke og gå til salmeandagt in character - dæmonerne holdt sig sjovt nok væk.

Roser til Fod og deltagerne!