... skoven for bar stiklinger
Natterejsen
Nu falder natten mørk og fredfyldt og mørk og ... ja... fredfyldt. Det er nu vi veksler ro for søvn. Det kan til tider virke mere tiltrængt efter den heksekeddel vi kalder dagligdag.
Jeg har svoret overfor mig selv, for evigt at lægge ordet trummerum bag mig - og det ser ud til at jeg sejrer mig selv til døde.
Folk, der gerne vil vide om efterskolen må nærmest møde op for at se selv - for der er ingen tid til at svare ordentligt. Eller de kan åbne for TV2, der har valgt at gøre os til deres darling. Når man er ved at løbe tør for frie pladser er det tydeligvis langt lettere at få pressedækning.
Viking-Con har besluttet sig til at bruge tre forskellige scenarier på con'en, hyggecon kommer sidst på efterårsferien, og sommercon'en som jeg så modigt annoncerede har der slet ikke været tid til at opdyrke.
Århus får en middelalderfestival næste år og for en gangs skyld med deltagelse fra indvandrergrupper - og så mig, der er shanghajet til en bestyrelsespost.
I det hele taget er der så meget grøde, at man knap kan se skoven for bar stiklinger.
Hvis det her betyder noget - bortset fra, at jeg har brug for at lufte mit tastatur, så er det vel: "Kom an! Kom med! Det er sjovere på den måde."